,

Husk at fejre succeserne fra starten

En af mine kæpheste er, at man skal huske at fejre sine succeser.

Faktisk især de små succeser!

Ved at fejre delmål får man øje på, at man HAR gjort en indsats og at man har rykket sig. Det er enormt vigtigt i processen frem mod drømmemålet, da rejsen derhen ofte er belagt med både indre og ydre forhindringer.

Rigtig (rigtig rigtig) mange af mine kursister, krymper sig lidt, når jeg spørger hvornår de sidst har fejret noget….

Find en celebration-buddy!

En dag sagde en kvinde noget til mig, som jeg ikke havde tænkt på før. Jeg stod midt i at fortælle om, hvordan min veninde og sparringspartner, Christina Greve og jeg, ofte fejrede vores succeser sammen.

Vi drikker champagne – selv på en tirsdag, vi tager en hurtig kop kaffe sammen selv midt i en travl tid – og vi tager på vores “Thelma & Louise”-agtige ture rundt i Dk – helst med biltaget nede.

Vi er endda begyndt at fastlægge traditioner, hvor vi tager bestemte steder hen på bestemte tider af året.

Men det vender jeg lige tilbage til…

Tilbage til kvinden, som havde en problematik, jeg ikke lige havde set komme…

Midt i alle mine gode råd omkring celebration, siger hun pludselig:

“Jamen Dorte – du og Christina er også heldige at have hinanden! Jeg har ikke sådan en ‘buddy’, som jeg kan fejre det med. – Og det er bare ikke det samme at fejre det med min mand”

Point taken!

Nej – det er ikke det samme at fejre noget sammen med en som enten

1) ikke kender rejsen

2) ikke helt kan sætte sig ind i hvor stort det er at opnå det mål, som skal fejres.

Men det skal stadig fejres! Om så det er med dig selv!

Jeg vil dog anbefale at man får sig en “Celebration buddy”. Så spørg en business veninde om hun har lyst – eller søg en buddy på Facebook (du får tilbudet en buddy, hvis du er med på Feminin Business kurset)

Det drejer sig ikke kun om champagne!

Celebration, som jo også er det ene ben på min business-metafor “the business chair”, er vigtig af flere grunde!

Som tidligere nævnt, så minder det dig om at du har nået et delmål/mål og markerer dermed at du ikke står stille – at du flytter dig – at det ‘batter noget’!

Men det er også med til at sætte din taknemmelighed i rette gear. For når du standser op og tænker over, hvad du allerede har opnået, så vil du mærke taknemmeligheden.

Vores faste ritualer

Christina og jeg har lagt faste ritualer ind i kalenderåret, hvor vi standser op, reflekterer og fejrer.

Vi er bl.a. i Ebeltoft hvert efterår, hvor vi sidder på samme café hvert år (efter en omgang shopping).

Her gennemgår vi årets ups and downs. Det stærke er, at den anden har været med på hele rejsen, og kan huske ting man selv havde glemt!

Så hvornår har du sidst fejret noget?

…Og hvad kan du fejre allerede idag?

Tjek min Feminin Business Circle ud, hvis du vil møde ligesindende. Der sender jeg hver måned en buket ud til månedens celebration.

 

Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.

Mennesket i mine børns barndoms kulisse

Kære mine børn.

Jeg bliver så trist, når en uge er gået og jeg ved at der – bare så meget som 1 gang – har været dårlig stemning imellem os. Bare ét  øjeblik, hvor jeg har været fraværende eller ikke har gidet at deltage i leg,  hørt ordentligt efter, eller har været den af os, der slap taget i vores kram. Er ked af, hvis der har været så meget som et øjeblik, hvor I har kigget på mor – og hun ikke har smilet.

Jeg ville så gerne have givet jer en perfekt barndom…

Selvom jeg godt ved, at det ikke findes …

Men ser I….

I jeres barndoms kulisse boede et menneske. En kvinde, som engang var lille som I. Som voksede op i en lille by, hvor hun ikke syntes hun passede helt ind. En følsom sjæl, som fik ar på sjælen. En drømmer, som nogle gange havde svært ved at bevare jordforbindelsen. En naiv sjæl, som forsøgte at tro på kærligheden … En kvinde som forsøgte at vise jer det bedste i livet.

 Dorte

En mor, som var selvstændig og var ene om at skaffe penge til rugbrødet.

En mor, som blev rost for sin succes og som også var stolt. En businesskvinde, som voksede langsomt ud af skilsmissen, hvor hun samtidig skulle lette sig en milliard gange om dagen for at hente ting til jer i køleskabet, komme med sutten, smøre madpakker, hente vand, tysse når I vækkede den anden….altimens hun skrev sin sjæls indre ild. Nogle gange i blogs, nogle gange i bøger, nogle gange på tekniske salgssider og i nyhedsbreve, som skulle vise verden hendes ild, passion og inspirere andre til at holde fast ved deres. En ukuelig tro. Men som aldrig kunne være ‘prime time’ i de timer, hvor fokus var kærligheden og nærværet – helliget jer.

En mor som var et menneske, der insisterede på at tro på kærligheden. Selvom troen gang på gang blev udfordret. En mor, som satte sit naive hjerte på højkant, når en herre fik det til at banke hurtigere. Men som fik sværere og sværere ved at tro. Sværere og sværere ved at have tillid til at kærligheden engang igen ville flytte ind – efterhånden som årerne gik og kærligheden udeblev.

En mor, som gemte sine kærlighedstårer til køkkenvinduets mørke, når I var puttet … men ikke ville sove.

Så når I blev ved med at kalde efter vand, lys, eller bare pusle rundt på værelset, så var det i uretfærdig duel med tårerne, som havde ventet hele dagen med at blive sat fri. Et menneske, som til tider følte sig som et fanget dyr, der var trængt op i en krog.

Men mor kunne ikke dele alle ‘the ups and downs’ med jer. Selvom I uden tvivl kunne mærke stemningen i lejligheden, når mor var forelsket. Eller når hun var anspændt fordi noget skulle gøres forbi i en velformuleret køkkenbords-sms. Eller når hun modtog en besked den anden vej – på vej ud af døren til hygge-bio-tur med jer, og hendes hjerte pludselig blev knust på sms. Ups and downs som krævede at hun holdt fokus på det vigtigste. Og som derfor gjorde, at hun nogle perioder satte værn op omkring sit hjerte…. fordi hun ikke ville udsætte sig selv – eller jer –  for flere udsving.

Men hey – selvfølgelig var mor var også glad. Endda det meste af tiden!

Og stolt. Over jer. Og over sin business, sine venskaber og sin succes. Bevares. Men når livet væltede for hende…så var det svært at være alene. Gang på gang rejste hun sig ved sit mindset, sin tro, sine venner og overbevisningen om at alt ville falde på plads en dag.

Men også en mor, som var bekymret for at hendes singleliv, ville sætte spor hos jer. Måske få jer til at tvivle på kærligheden? Fordi det var svært for jer at forstå, at ingen var kærester med den mor, som I elskede som højt. …I jeres charmerende barnehjerter, var det slet slet ikke til at forstå :). Og suk – jeres kærlighed – så ren og uendelig. Der er da heller intet bedre.

Jeg elsker jer ‘to the moon and back’.

Hendes ønske var, at I skulle opleve mennesket bag moderen. Dorte.

Men også at I skulle vente med at forholde jer til de tunge ting, som kun ville trække jer ned. Derfor gemte hun tårerne og de største udsving til kulissen og til veninderne – og bloggen på de dage, hvor hun syntes at hjertet ville deles på skrift.:)

…. Og Jeg ved godt at de børn, som vokser op i familier, også oplever forældre i følelsernes vold. At par så sandelig også kan ophobe dårlig energi, som skal cleares, når ungerne er lagt. Jeg ved godt, at ingen barndom er perfekt. Men når jeg tænker tilbage på min egen barndom, så husker jeg ikke at skulle forholde mig til de voksnes problemer. Men det har sikkert foregået i kulissen…

25

Lige idag er livet egentlig godt.

Der skal støvsuges og drikkes kaffe med underboen. Foråret er her. Og min naive tro på kærligheden bor stadig i mit hjerte og i min lejlighed.

 

Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.

,

Dyvig Badehotel – anmeldelse

At jeg skulle tabe mit hjerte til Als, havde jeg ikke lige set komme!

Jeg ved ikke helt om jeg tabte det allerede da vi kørte over broen til Sønderborg,

… eller om det mon var da Sønderborg rullede sit shopping-strøg ud for fødderne af os! Der er jo MEGA god shopping i Sønderborg!

Jeg er stadig imponeret.

Dejligt at se nogle nye mærker, STORE butikker og smilende, servicemindede ekspedienter.

… Eller var det mon, da vi blev modtaget af den charmerende unge tjener på Brøggeriet på torvet. Det kunne også have været da jeg satte tænderne i deres burger eller smør-stegte kartofler. Ttak i øvrigt til jer på Facebook-tråden, som hjalp os hen til Brøggeriet – My God I love Facebook!

Men forelskelsen fortsatte i hvert fald på det rød-hvide badehotel!

Så her kommer min anmeldelse af Dyvig Badehotel.

Førstehåndsindtryk og modtagelse:

Hotellet var charmerende, smukt og alt virkede friskt og lækkert. Der var rent og fint over alt, hvor vi kom frem. Der var endda en ‘slotshund’ (Konrad) på hotellet, med den mødte vi desværre ikke ved ankomsten.

Vi fik en venlig og fin modtagelse og blev vist til suiten. Sidst vi var afsted, var det på Falsled Kro og der er modtagelse SUBLIM – og man følte det som om man var en længe ventet gæst. Sådan var det ikke her, men Falsled’s velkomst-niveau er også en historie for sig selv :).

Omgivelser:

Dyvig Badehotel ligger helt ned til en lille lystbådehavn. Der er udsigt til både skov og vand og det hele ligesom omfavnes af dette smukke træ-hotel i svensk ødegårdsstil.

Suiten var lys, charmerende og rummelig. Udsigten var breathtaking og champagnen stod på køl. Så snart vi åbnede den store altan-dør, havde vi endda mågeskrig og små-klukkende bølger til at sætte musik til sceneriet.

Sengen var i øvrigt en Hästens og dynerne produceret i himmelen. Magisk!

We. Were. Happy!

Det er køreturen værd – blot for en middag eller en kop kaffe på terrassen! (det tog 2 1/2 time fra Århus)

Madoplevelsen:

Hotellet har 4 stjerner, og restauranten  – “Restaurant Vigen” lover gourmetmad på kortet.

Lækre små retter. Kreativt sammensat og udfordrende for smagsløgene. Øjnene kunne også gå på eventyr i retterne. Alle sanser var i spil – og det er bl.a. dét, som gourmet kan, hvis du spørger mig.

Jeg var dog ikke imponeret over maden. Det skyldes dog hverken kvalitet eller kokke-evner, men snarere at hverken suppen til mellem-retten eller anden til hovedretten var ‘lige mig’.

Desserten var lækker!! Og det var forretten også!

Vinene blev professionelt serveret, og vi fik en fin præsentation af dem alle. Især hvidvinene og dessert-vinen var superb!

Samlet indtryk:

Dyvig Badehotel er en lille hengemt perle. Der skal man tage hen. Og jeg kommer igen!

Priserne er rimelige, og man får kvalitet for pengene!

Det ærger mig lidt, at jeg slet ikke opdagede at de havde spa-afdeling (??)

Skulle jeg være lidt Gordon Ramsey’sk og insistere på at give lidt feedback, så ville jeg sige:

Al service-personale: skru op for smilene for Guds skyld! Smil – som om det var dit livs mission at hælde kærlighed på folket gennem smil-møder-smil :)

Smil er verdens bedste (og nemmeste) service!

(nu må du ikke tro at vi slet ikke blev smilet til, men vi var så godt forvent fordi vi kom lige fra Sønderborg, hvor det føltes som om at ALLE smilede og bød os velkommen :))

Als: SKØNT STED!

Samlet antal stjerner:

★★★★