,

Husk at fejre succeserne fra starten

En af mine kæpheste er, at man skal huske at fejre sine succeser.

Faktisk især de små succeser!

Ved at fejre delmål får man øje på, at man HAR gjort en indsats og at man har rykket sig. Det er enormt vigtigt i processen frem mod drømmemålet, da rejsen derhen ofte er belagt med både indre og ydre forhindringer.

Rigtig (rigtig rigtig) mange af mine kursister, krymper sig lidt, når jeg spørger hvornår de sidst har fejret noget….

Find en celebration-buddy!

En dag sagde en kvinde noget til mig, som jeg ikke havde tænkt på før. Jeg stod midt i at fortælle om, hvordan min veninde og sparringspartner, Christina Greve og jeg, ofte fejrede vores succeser sammen.

Vi drikker champagne – selv på en tirsdag, vi tager en hurtig kop kaffe sammen selv midt i en travl tid – og vi tager på vores “Thelma & Louise”-agtige ture rundt i Dk – helst med biltaget nede.

Vi er endda begyndt at fastlægge traditioner, hvor vi tager bestemte steder hen på bestemte tider af året.

Men det vender jeg lige tilbage til…

Tilbage til kvinden, som havde en problematik, jeg ikke lige havde set komme…

Midt i alle mine gode råd omkring celebration, siger hun pludselig:

“Jamen Dorte – du og Christina er også heldige at have hinanden! Jeg har ikke sådan en ‘buddy’, som jeg kan fejre det med. – Og det er bare ikke det samme at fejre det med min mand”

Point taken!

Nej – det er ikke det samme at fejre noget sammen med en som enten

1) ikke kender rejsen

2) ikke helt kan sætte sig ind i hvor stort det er at opnå det mål, som skal fejres.

Men det skal stadig fejres! Om så det er med dig selv!

Jeg vil dog anbefale at man får sig en “Celebration buddy”. Så spørg en business veninde om hun har lyst – eller søg en buddy på Facebook (du får tilbudet en buddy, hvis du er med på Feminin Business kurset)

Det drejer sig ikke kun om champagne!

Celebration, som jo også er det ene ben på min business-metafor “the business chair”, er vigtig af flere grunde!

Som tidligere nævnt, så minder det dig om at du har nået et delmål/mål og markerer dermed at du ikke står stille – at du flytter dig – at det ‘batter noget’!

Men det er også med til at sætte din taknemmelighed i rette gear. For når du standser op og tænker over, hvad du allerede har opnået, så vil du mærke taknemmeligheden.

Vores faste ritualer

Christina og jeg har lagt faste ritualer ind i kalenderåret, hvor vi standser op, reflekterer og fejrer.

Vi er bl.a. i Ebeltoft hvert efterår, hvor vi sidder på samme café hvert år (efter en omgang shopping).

Her gennemgår vi årets ups and downs. Det stærke er, at den anden har været med på hele rejsen, og kan huske ting man selv havde glemt!

Så hvornår har du sidst fejret noget?

…Og hvad kan du fejre allerede idag?

Tjek min Feminin Business Circle ud, hvis du vil møde ligesindende. Der sender jeg hver måned en buket ud til månedens celebration.

 

Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.