Veninde-kaffen koster dig din drøm!

"Gi'r du lige en kop kaffe"?

I mange år sagde jeg ja, hver gang en veninde spurgte om vi skulle drikke kaffe.

HVER.

GANG.

- Det kunne være fordi hun 'lige havde en fridag', at 'hun var på barsel', eller at 'hun lige var i området'. Altsammen gode grunde til at drikke kaffe, og jeg blev altid så GLAD fordi jeg følte mig taknemmelig over at have så mange dejlige veninder, som ville drikke kaffe med mig.

MEN.

Hver dag, havde jeg planlagt at arbejde på min business-drøm. Selvom jeg ofte følte mig lidt forvirret, når jeg satte mig til tasterne, og noglegange havde mest lyst til at droppe det igen og gå tilbage til det jeg kendte i forvejen, så havde jeg stadig min drøm! Men hver gang en veninde ringede for at få kaffe, så blev det en undskyldning for ikke at arbejde på min drøm.

 

Veninde-kaffen blev en sabotør.

En flugt fra rastløsheden, som fulgte, når jeg sad ved tastaturet og ikke anede, hvad jeg skulle skrive.

En undskyldning for ikke at gøre det jeg var allermest bange for - at gøre min drøm til et mål - med fare for at den fejlede.

En hammer jeg kunne slå mig selv i hovedet med ved dagens slutning, når jeg lagde mig på puden.

For det var jo ikke mine dejlige veninders 'skyld', at jeg dag efter dag sagde JA til at drikke kaffe ... Det ansvar kunne ene og alene blive mit.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde kaffen altid en bitter eftersmag af dårlig samvittighed.

Jeg var hverken til stede i min business eller 'under kaffen'.

Jeg forsøgte at fordybe mig i samtalen, men mine tanker vandrede hele tiden væk. De vandrede hen til den business plan, som jeg alligevel ikke vidste, hvordan jeg skulle udføre i praksis, og kom derfor hurtigt retur til den trygge duft af kaffe. Sådan fortsatte mine tanker - ping-pong - under hele kaffen.

Og når veninden var gået - ja "så kunne jeg jo også lige så godt hente ungerne lidt tidligt" - og så var den dag gået! Det kunne hverken business eller veninde være tjent med! Og faktisk heller ikke mine børn! For nok har det været dejligt at jeg altid har kunnet hente tidligt, men de har altså også fortjent en mor, som tager ansvar for sin økonomi, så de kan gå til dans, gymnastik og fodbold. Og så de kan få nye vinterstøvler og - når bølgerne går højt - penge med til skoleboden! :)

En kaffe med min veninde - i Venedig tilmed! Jo - jeg tager mig mine friheder nu, hvor min business kører godt og solidt. For det skal da fejres i dyb taknemmelighed over den frihed, det giver!

Hvor blev al min tid af?

Den blev ædt op i veninde-kaffe og netværksmøder, som blev arkiveret under 'netværksmøder'.

Og min business. Den var lige ved ikke at blive til noget...

For al den tid jeg IKKE brugte på at drikke kaffe. Den brugte jeg på at være forvirret og famlende overfor, HVAD jeg skulle GØRE. Usikkerheden irriterede mig! Men jeg havde endnu ikke knækket koden på, hvordan jeg fik min business-drøm udlevet.

I dag er jeg mere nærig med at sige JA til kaffe i arbejdstiden!

Der skete et turningpoint, da jeg begyndte at anerkende min tid som arbejdstid. - Det tidsrum, hvor jeg havde lovet MIG SELV, at jeg ville arbejde på min drøm.

Den skulle ingen tage fra mig ... og da slet ikke mig selv!

Jeg er ret sikker på, at det var i forbindelse med at min revisor sagde den berømte sætning: "Vil du LAVE business - eller vil du LEGE at du laver business?!?!"

Så jeg begyndte at sige nej!

Og så begyndte jeg på at realisere min drøm.

Dag for dag. Én fod foran den anden. Ét skridt af gangen. Jeg sugede til mig af værktøjer og udviklede de metoder, som jeg havde brug for.

Jeg satte handling på mine idéer og trådte ind i det powerfelt, der opstår, når man er 100% til stede - og er 100% sig selv.

Så jeg tog mod til mig, og fortalte mine veninder, at jeg var i færd med at udleve min drøm, og at jeg derfor tog en tid ud, hvor jeg ikke havde tid til kaffe. En tid, hvor jeg havde brug for deres støtte og hjælp til at holde mit fokus.

Jeg fik 100% opbakning! Jeg mødte KUN forståelse, omsorg og opbakning!

I dag, hvor min drømmebusiness ER solidt funderet, så har vi jo al tid i verden til at drikke kaffe. Så det gør vi. I stor stil. 

Kaffen smager altså også meget bedre nu, hvor den ikke har den der bitre bismag af dårlig samvittighed.


Mit bedste råd nu og her er denne formel:

Et JA til __________ (f.eks. hygge-kaffe) betyder et NEJ til ____________ (f.eks. at skrive blog, nyhedsbrev, udvikle produkter mv).

Hvis du drikker kaffe i arbejdstiden, så drik den med netværkskontakter og potentielle samarbejdspartnere. Det har fået mig langt i min business at takke ja til 'business-latte', men vogt dig: også her ligger der en sabotør begravet, hvis du igen takker ja, hvis du i virkeligheden burde arbejde hjemme ved tasterne i stedet.

Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.