Mennesket i mine børns barndoms kulisse

Kære mine børn.

Jeg bliver så trist, når en uge er gået og jeg ved at der – bare så meget som 1 gang – har været dårlig stemning imellem os. Bare ét  øjeblik, hvor jeg har været fraværende eller ikke har gidet at deltage i leg,  hørt ordentligt efter, eller har været den af os, der slap taget i vores kram. Er ked af, hvis der har været så meget som et øjeblik, hvor I har kigget på mor – og hun ikke har smilet.

Jeg ville så gerne have givet jer en perfekt barndom…

Selvom jeg godt ved, at det ikke findes …

Men ser I….

I jeres barndoms kulisse boede et menneske. En kvinde, som engang var lille som I. Som voksede op i en lille by, hvor hun ikke syntes hun passede helt ind. En følsom sjæl, som fik ar på sjælen. En drømmer, som nogle gange havde svært ved at bevare jordforbindelsen. En naiv sjæl, som forsøgte at tro på kærligheden … En kvinde som forsøgte at vise jer det bedste i livet.

 Dorte

En mor, som var selvstændig og var ene om at skaffe penge til rugbrødet.

En mor, som blev rost for sin succes og som også var stolt. En businesskvinde, som voksede langsomt ud af skilsmissen, hvor hun samtidig skulle lette sig en milliard gange om dagen for at hente ting til jer i køleskabet, komme med sutten, smøre madpakker, hente vand, tysse når I vækkede den anden….altimens hun skrev sin sjæls indre ild. Nogle gange i blogs, nogle gange i bøger, nogle gange på tekniske salgssider og i nyhedsbreve, som skulle vise verden hendes ild, passion og inspirere andre til at holde fast ved deres. En ukuelig tro. Men som aldrig kunne være ‘prime time’ i de timer, hvor fokus var kærligheden og nærværet – helliget jer.

En mor som var et menneske, der insisterede på at tro på kærligheden. Selvom troen gang på gang blev udfordret. En mor, som satte sit naive hjerte på højkant, når en herre fik det til at banke hurtigere. Men som fik sværere og sværere ved at tro. Sværere og sværere ved at have tillid til at kærligheden engang igen ville flytte ind – efterhånden som årerne gik og kærligheden udeblev.

En mor, som gemte sine kærlighedstårer til køkkenvinduets mørke, når I var puttet … men ikke ville sove.

Så når I blev ved med at kalde efter vand, lys, eller bare pusle rundt på værelset, så var det i uretfærdig duel med tårerne, som havde ventet hele dagen med at blive sat fri. Et menneske, som til tider følte sig som et fanget dyr, der var trængt op i en krog.

Men mor kunne ikke dele alle ‘the ups and downs’ med jer. Selvom I uden tvivl kunne mærke stemningen i lejligheden, når mor var forelsket. Eller når hun var anspændt fordi noget skulle gøres forbi i en velformuleret køkkenbords-sms. Eller når hun modtog en besked den anden vej – på vej ud af døren til hygge-bio-tur med jer, og hendes hjerte pludselig blev knust på sms. Ups and downs som krævede at hun holdt fokus på det vigtigste. Og som derfor gjorde, at hun nogle perioder satte værn op omkring sit hjerte…. fordi hun ikke ville udsætte sig selv – eller jer –  for flere udsving.

Men hey – selvfølgelig var mor var også glad. Endda det meste af tiden!

Og stolt. Over jer. Og over sin business, sine venskaber og sin succes. Bevares. Men når livet væltede for hende…så var det svært at være alene. Gang på gang rejste hun sig ved sit mindset, sin tro, sine venner og overbevisningen om at alt ville falde på plads en dag.

Men også en mor, som var bekymret for at hendes singleliv, ville sætte spor hos jer. Måske få jer til at tvivle på kærligheden? Fordi det var svært for jer at forstå, at ingen var kærester med den mor, som I elskede som højt. …I jeres charmerende barnehjerter, var det slet slet ikke til at forstå :). Og suk – jeres kærlighed – så ren og uendelig. Der er da heller intet bedre.

Jeg elsker jer ‘to the moon and back’.

Hendes ønske var, at I skulle opleve mennesket bag moderen. Dorte.

Men også at I skulle vente med at forholde jer til de tunge ting, som kun ville trække jer ned. Derfor gemte hun tårerne og de største udsving til kulissen og til veninderne – og bloggen på de dage, hvor hun syntes at hjertet ville deles på skrift.:)

…. Og Jeg ved godt at de børn, som vokser op i familier, også oplever forældre i følelsernes vold. At par så sandelig også kan ophobe dårlig energi, som skal cleares, når ungerne er lagt. Jeg ved godt, at ingen barndom er perfekt. Men når jeg tænker tilbage på min egen barndom, så husker jeg ikke at skulle forholde mig til de voksnes problemer. Men det har sikkert foregået i kulissen…

25

Lige idag er livet egentlig godt.

Der skal støvsuges og drikkes kaffe med underboen. Foråret er her. Og min naive tro på kærligheden bor stadig i mit hjerte og i min lejlighed.

 

Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.