Posts

De 3 modigste valg, jeg har truffet i min business

Den slags mod, som jeg vil skrive til dig om i dag, hører ikke den store episke slags.

Der er ikke tale om heltemod og store bedrifter.

Snarere hverdagsmod i sin business, samt dét at turde bruge den hviskende stemme indeni som kompas for livets retning.

Det er ikke altid super nemt.

Og du har sikkert prøvet det selv – at stå overfor det at træffe valg, som du var i tvivl om?

Valg, som blev ved med at ‘prikke til dig’, men som vil kræve enormt meget mod at udføre.

Derfor tænkte jeg, at jeg ville dele med dig, hvordan processen er for mig.

Og resultatet, of course!

Når jeg taler om “Feminin Business“, så er det bl.a. dét jeg mener:

At man tør stå stille længe nok til at vide, at det er den rigtige retning man går i, så man ikke bare farer forvildet rundt uden mål og retning..

-> det Maskuline Drive, som er lige så vigtig, repræsenterer så den handling, som skal til for at føre det ud i livet.

 

 

I 2016 år traf jeg 3 modige valg.

Valgene jeg traf, havde at gøre med min business, så måske tænker du, at det er lidt overdrevet at kalde det for modigt?

Men ikke alle valg er nemme at træffe, når man ikke ved, hvad der er på den anden side, og om mavefornemmelsen mon har ret?

Især ikke, når man kører solobusiness og kun har sig selv at klage til, hvis valgene har for store konsekvenser.

Jeg er stor fortaler for, at man ikke træffer impuls-beslutninger i sin business. Jeg har lært mig selv at tage 100% ansvar for mine beslutninger i min business fremfor at lade følelser/impulser styre showet.

Jeg et stædigt ønske om at skabe, elske og nyde den hverdag, som min business tillader at jeg har.

Det har igennem årene betydet at jeg har skullet træffe nogle valg, som for andre virkede helt crazy og ulogiske.

Valg som for mig var vigtige, hvis jeg skulle blive ved at trives i mit arbejde (jeg er f.eks. introvert og har mere og mere brug for at respektere den del af mig for at kunne genoplade og finde balance).

Jeg har heldigvis efterhånden god træning i at træffe disse valg, selvom det stadig godt kan give sug i maven at træffe valg derfra, fordi det ikke altid virker rationelt.

Jeg opdaget, at jeg faktisk har RET meget is i maven, hvis bare jeg ved inderst inde, at jeg er på vej i den rigtige retning.

Nu nyder jeg høsten ved mine valg, og vil gerne dele med dig hvilke valg jeg traf – og hvorfor.

Måske kan det inspirere dig til at lave en omgang ‘Kill Your Darlings’ eller bare at kaste røgsignal til universet om at du er klar til at lytte til, hvilken retning du skal gå i, og hvad du må gøre for at nå derhen.

Kill Your Darlings betyder, at man nogle gange skal droppe netop dét man har allermest kært, og det som man har brugt allermest tid på, for at få helheden til at gå op!

 

 

Mit første modige valg: Jeg lukkede min (elskede – og også ret succesfulde) blog, DivaBlog!

Det var længe undervejs. Og det tog mig LANG tid at træffe beslutningen.

inderst inde var beslutningen truffet LÆNGE før jeg turde sætte handling på.

Alt for længe lod jeg mig stoppe af 2 ting:

  1. Frygt:

Jeg var simpelthen bange for, hvad andre ville synes om mig, hvis jeg lukkede bloggen (der var mange faste læsere, som var glade for den), og jeg var bange for om det ville påvirke mit brand, at jeg lukkede den.

  1. Forkrampet-fornufts-strategi:

Der er ikke noget galt med fornuft! Jeg er stor fortaler for at man bevarer jordforbindelsen, og skaber et solidt grundlag for sig selv. Men nogle gange holder man forkrampet fast i noget, som bare ikke fungerer længere…

Som de der yndlingskjole, som bare ikke passer længere. Eller som kæresten, som er sød, men som man ikke har lyst til at kysse.

Jeg blev ved med at tænke:

“Ej, jeg må hellere beholde den”.

Det er da mest fornuftigt!

– hvad nu vil jeg fortyder det senere?

– hvad nu vil jeg alligevel en dag fik lyst til at gå blogging-vejen, så har jeg smidt det hele væk!?

– hvad så med alt mit indhold ?

 

Mit andet modige valg:

Jeg valgte at stoppe som skribent hos Magasinet “Aarhus Panorama”

Jeg elskede virkelig min klumme i Panorama!

Jeg havde fuldstændigt frie tøjler i forhold til, hvad jeg ville skrive om, og jeg elskede endnu mere at være en del af et kreativt team med noget på hjerte.

Alligevel blev det tungere og tungere, hver gang jeg havde deadline, og skulle levere en tekst.

Jeg forstod ikke helt, hvorfor jeg havde det sådan, og blev i mange måneder ved med at forsøge at finde rationelle årsager til, hvorfor jeg det var bedre at jeg undertrykte min manglende lyst til at skrive, og gjorde det alligevel.

Igen blev det, til sidst, en følelse af at det blev for ‘tænkt’.

– Til sidst føltes som om jeg gjorde det udfra et 100% strategisk mål (nemlig, branding), og den følelse var skurrede i maven! Sådan bryder jeg mig ikke om at være!

 

De to beslutninger (Diva Blog og Panorama) gik ligesom i loop.

Jeg tror det blev ekstra svært, fordi det hang sammen med, at klummen var skrevet udfra ‘Diva Blog’, og dén gik jeg jo samtidig med tanker om at lukke.

En slags ‘dobbelt-binding’, hvor den ene beslutning havde effekt på den anden, og dét at de var bundet sammen gjorde det ekstra angstprovokerende at afslutte dem BEGGE TO!

 

Det har altid hjulpet for mig at skrive …

Så jeg satte mig til at skrive mig ‘opsigelsesbrev’ til Panorama. Det var ret svært at skrive, da jeg havde været med lige fra starten, og holdt virkelig meget af de mennesker, som står bag.

Efter at have gået til og fra brevet i en rum tid, kunne jeg en dag mærke, at beslutningen var faldet på plads indeni mig.

Brevet røg afsted.

Alt gik (selvfølgelig) godt.

Ingen blev sure. Og alle var forstående.

… Og min business har ikke mærket noget til at jeg er stoppet.

All is well.

Mit tredje modige valg:

Jeg fulgte mit instinkt og højeste ønske i min business: Jeg gik 100% online med mit forløb (og solgte dobbelt så mange pladser…!)

Jeg ER bare ikke en ‘Miss Live’. Jeg ER og bliver en ‘Miss Online’.

Jeg er 100% i min ‘zone of genius’, når jeg arbejder online.

Det er der jeg er bedst.

Online er der, hvor jeg formidler bedst. That is where I excel!

I mange år følte jeg mig forkert, fordi jeg havde det sådan.

Fordi jeg ikke elskede at være ‘på’ live’.

Jeg troede at jeg ville lære at elske det, hvis bare jeg elskede mit arbejde og mine kursister nok.

Men nej.

Og faktisk er det ikke engang sandt …

For inderst inde, der har jeg ALTID vidst, at jeg aldrig ville komme til at elske at være på en scene. Jeg hader simpelthen at være i centrum – jeg føler mig udenfor mit felt og jeg har konstant en tanke om, at “det her ville jeg kunne have lært dem 100 x bedre, hvis det havde været online”

Jeg testede det. Testede mig selv.

Undersøgte, om det handlede om frygt, præstationsangst og generthed (jeg var enormt genert som barn, og jeg bryder mig stadig ikke om at være i centrum).

Jeg lavede live undervisning, og fyldte hold på hold.

Elskede mine kursister højt – lige så højt som dem, der ‘kun’ var med online.

Men jeg følte ikke at jeg brillierede. Jeg følte mig ikke ‘hjemme i mig selv’.

Folk rynkede på brynene, når jeg fortalte, hvordan jeg havde det, og jeg skammede mig meget over det.

… Lige indtil jeg fandt ud af, hvad det handlede om!

Den dag, hvor jeg havde fået beviser nok for mig selv, på at jeg altså VAR i stand til at undervise live, hvis jeg ville.

Det handlede om at jeg simpelthen følte mig 100% hjemme i at formidle online.

At jeg hele tiden savnede ‘mit game’ – min zone – dér, hvor det føltes 100% rigtigt og legende let.

I det øjeblik gik det fra at være ‘væk fra motiveret’ (at ville væk fra en følelse) til hen-imod-motiveret (at ville hen til en følsels/tilstand)

Jeg fandt også ud af, at jeg faktisk elskede at være ‘værtinde’ for mine kursister og medlemmer. At værtinde rollen stadig befandt mig godt – det var underviser-rollen, jeg ikke brød mig om (derfor elsker jeg stadig Circle-dagene, hvor jeg mødes med medlemmerne af mit netværk “Feminin Business Circle”, da det føles som familie).

Efterhånden som min afklaring nærmede sig indeni, udeblev andres reaktion derpå.

Jo mere jeg arbejder i mit ‘sande felt’, jo bedre er jeg. Og jo bedre går min business. Det fik jeg hurtigt bevis for.

Jeg fordoblede mit salg på det næste forløb jeg satte op, og som var 100% online baseret!!

Det føltes simpelthen som om universet gav mig en kæmpe krammer belønning for at jeg havde lyttet til min sjæl og min ‘sande ekspertise’

Og jeg STOR-elsker at connecte med kursisterne online, samt at lave materialet online.

Vi er dagligt på inde i gruppen, hvor man kan få sparring, inspiration og hjælp fra mig – og de andre på holdet.

 

Jeg håber at mine ord har givet stof til eftertanke i din business, og hvilke beslutninger, der ligger og summer indeni.

Jeg håber også at det kan give dig inspiration til at mærke efter, hvorfra du træffer dine beslutninger:

  • Væk-fra eller Hen-imod
  • Frygt eller Kærlighed

Det liv vi skaber, er summen af de valg, vi træffer.

 

Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.

Den magelige iværksætter – sådan arbejder jeg bedst

Nogle vil kalde mig doven. Selv kalder jeg det magelig. Men tag ikke fejl, – jeg er skam effektiv! Jeg er bare bedst på visse tidspunkter af døgnet – og ofte arbejder jeg bedst i kreative bobler, som kommer i perioder, og tager mig med storm.

Jeg arbejder udfra mindsettet, at vi skal finde vores sande potentiale for at finde frem til vores optimale arbejdsflow.

Vi bør altid starte med at se på, hvordan det er vi arbejder og så lege med tanken om, hvordan man kunne optimere dét – i stedet for at tro at vi skal arbejde på samme måde som alle andre. Vi er vel individer?

Nu er jeg så heldig, at jeg får lov til at tilrettelægge min egen arbejdsdag. Held-og-held – det er skam helt med vilje og stædighed at jeg er nået hertil. Det har faktisk ikke så meget med held at gøre – men det er en helt anden snak …

Det er faktisk en af mine største drivkræfter for at være selvstændig: at jeg selv kan bestemme mit tempo.

Jeg er nemlig lidt en slow starter – og så er der som regel ild i mit tastatur om aften – hvis jeg giver mig selv lov. Det er ikke altid jeg giver mig selv lov, for jeg passer godt på mig selv, så jeg husker mig selv på at leve den livsstil, jeg havde sat mig for.

Det optimale for mig er, hvis jeg får lov til at stå op, når jeg vågner af mig selv

Det er ca kl 8 – og hvis jeg har ungerne, så er et vækkeuret, der vækker kl. 6:40) Så tager jeg en kop kaffe, og vågner langsomt i min bløde stol ved vinduet imens jeg tjekker mail og tjekker ind på De Sociale Medier og hilser på i mine grupper og på mine hold mv. Ligesom andre hilser på deres kollegaer, så er det her jeg møder verden – hjemme fra min varme stue.

Fra kl. 11 og frem er jeg helt oppe i gear.

Hvis jeg har mine unger, ser rytmen lidt anderledes ud, men summen er den samme:

… at få lov at komme stille igang – det er bedst for mig. Det gør mig mest effektiv. Og det har taget mig lang tid at acceptere – selvom jeg altid har vidst det.

Jeg har min mest effektive timer fra 11-14, hvor jeg så tager en pause med lidt frokost og lidt tv. Jeg er ikke så god til at få morgenmad, så det passer med at jeg tager en god pause deromkring kl. 13-14. Efter pausen går jeg igang igen, og arbejder vel ca. til kl. 18/19 – afhængigt af om jeg får besøg eller skal ud af huset.

 

Hvis ikke jeg skal noget om aftenen, så kan jeg sagtens finde på at sidde og nulre med blog, nyhedsbrev, grafik eller andet. Dog kun, hvis lysten driver mig – aftenarbejde skal være drevet af lyst, for jeg vil egentlig helst kunne gøre arbejdet indenfor normal arbejdstid – men nu hvor jeg starter lidt senere ud, så er det også fint at jeg arbejder frem til kl. 18ish.

Der er altid noget at lave når man er selvstændig, så det kræver sit at holde sig fra tastaturet. Og det skal man jo også kun afholde sig fra, hvis det det er det man har ønsket sig i sin livsstil. Det er vigtigt for mig, at det hele ikke går op i arbejde.

… Selv ildsjæle kan brænde ud, og jeg har haft stress én gang for meget i mit. I’m never going there again.

Min drømmelivsstil handler om friheden til at vælge hvor og hvornår jeg vil arbejde – men også at have tid til børn, kæreste, veninder, biograf-ture, café, sushi og lign.

Det er en af lektionerne i min Feminin Business workshop, at finde ind til sit sande arbejdsflow, og så lære at arbejde i medvind med sig selv, frem for konstant at arbejde i modvind.

Alene det, som man får ud af ikke konstant at være i kamp med sig selv. Det mentale frirum der skabes, når hjernen ikke hele tiden spørger sig selv om den burde gøre det på en anden måde, og det kreative flow der slippes fri, når man ikke længere dømmer sig selv, men i stedet smiler af sine små spidsfindigheder og i stedet får det bedste ud af dem.

DET er lykke for mig. Og det er faktisk også succes – sådan helt nede på bundlinien – for der skabes succesfulde resultater med alt den mentale kapacitet, man får adgang til!

 

Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.

My story … hudløst ærligt

 

Måske har du læst min historie før, dengang jeg havde Diva Blog. Men mange af jer, som følger med her, kender måske ikke min historie. Om bloggen, om mig, og om hvordan jeg kom hertil, og hvor jeg er i dag.

De sidste mange år har været det vildeste ‘ride’. Opture, nedture, skilsmisse, forelskelse, ansvar, venskaber, ture i morgen-tv, artikler i dameblade, forvirring, men også en gradvis stigende indre ro.

Jeg ved faktisk heller ikke, om du synes den ville være interessant – min historie. Men hvis div liv har haft elementer, som ligner mit, så har vi noget til fælles. Og det knytter os sammen.

 

Derfor fortæller jeg nu min historie. Det har taget mig mange år at komme hertil. Men nu er jeg klar.

Nu kommer det til at lyde mere dramatisk end det er. Det er bare liv. Men det er mit – og det blev noget anderledes end jeg havde troet!

I 2003 blev jeg gift. Jeg blev gravid på bryllupsnatten og fødte Lykke 9 måneder efter. Halvandet år efter  kom min lille Oscar. Alt var godt. Alt gik som planlagt. Måske lidt FOR planlagt?

I 00’erne kom jeg med på ejendomsbølgen på det rette tidspunkt. Vi var ‘de små fisk’ i et stort farvand, og det susede med penge om ørerne på os.

I venneskaren føg med det med nye køkkener, Audi’er, diamanter, gourmet ophold og det ene par havde et mere fritstående badekar end det andet.

Jeg boede i en stor villa på lige under 300 kvm i Risskov. Panoramisk havudsigt fra soveværelset. Fritstående badekar. Vinkælder. Gigantisk have. Tjek Tjek Tjek.

I børnehaven troede de “at vi var dem med Ferrari’en og Lamborghini’en”. Det var vi dog ikke, men det hørte ikke til sjældenhederne, at en sådan bil holdt udenfor køkkenvinduet, når vi fik gæster.

Heldigvis var venskaberne lige så ægte som diamanterne! Vennerne fra dengang, tæller stadig iblandt mine dyrebareste venskaber, og det betyder meget, at vi har været igennem turen sammen – – – for det virker ærligt talt lidt psyrealistisk at tænke på nogle gange …

I dag får jeg stadig fysisk kvalme, når folk nævner ordet ‘køkkenfornyelse’.

Ikke fordi man ikke må skifte køkken, men fordi det minder mig om den kvalmende, vulgære overflod, som jeg var en del af. Man skiftede køkken, når man kedede sig. I dag er alting heldigvis anderledes.

I dag bor jeg i en lejet lejlighed med jordens grimmeste køkken.

Det tog mig lidt tid at vænne mig til det, men siden jeg faldt til ro i det, har jeg nydt, hvor BEFRIENDE det har været, ikke at skulle tage stilling tilnoget, der så meget som minder om en køkken-opgradering! Dét køkken er bare som det er. Og det havde jeg brug for.

I starten var det dog noget af en mental omvæltning. Ikke mere luksus – ikke flere flytninger – ikke mere havudsigt og ikke flere store biler. Rastløsheden buldrede i mine årer.

Det bar min konto også præg af! Jeg havde svært ved at geare ned fra storforbruget til et single-mom-budget, og havde svært ved at ramme kasselinien uden at det konsekvent blev 800 kroner – HVER gang.

Jeg skulle virkelig stramme op for at begynde at tage ansvar for at forsørge mig selv og mine elskede unger – uden at pengene bare kom strømmende ind. Samtidig kunne jeg SLET ikke forestille mig at jeg ikke længere skulle være selvstændig. Jeg har været selvstændig siden jeg var 23, og havde kun med små afbræk, prøvet om jeg kunne ‘affinde mig med’ at være ansat igen.

På et tidspunkt havde jeg besøg af en date …

Jeg kan godt være lidt ‘sky’ for at lukke folk ind i mit hjem, men jeg synes jeg var klar. Han selv stod midt i ‘Jeppe K’-situationen og det grinede vi lidt af. Han var i processen, hvor han skulle vænne sig til at skilsmissen kunne betyde at han skulle gå fra luksusvilla til at ‘have sådan en type lejlighed som min’, og den tanke skræmte ham fra vid og sans.

Da jeg bød ham indenfor, kan jeg huske, hvordan han gik en måbende runde. Hans høflighed havde han vist glemt ude i bilen, for han var så ‘swamped up’ i sit eget sh*t at han slet ikke kunne skjule sin angst. Det er første gang at nogen har brugt ordene  ‘social deroute’ om min proces, men det var som om noget faldt på plads indeni, da han sagde det! Jeg havde intet behov for at modsige ham – jeg kunne mærke at vi alligevel ikke skulle videre sammen.

Men jeg smilede indeni i taknemmelighed over, hvor min rejse havde bragt mig til. Og ikke mindst erkendelsen af, hvor stor en ‘følelsesmæssig deroute’ det ville have været for mig, at blive i noget, hvor jeg ikke følte mig til stede…for what …. social status? … I don’t think so!

Manden blev så forskrækket, at han løb ud af min lejlighed – midt i kaffen – og aldrig kom igen! Ret crazy – nu lyder det jo som om jeg bor i et hul i jorden. Det gør jeg skam ikke. Det er jordens hyggeligste sted – 100 kvm fyldt med kærlighed,  små hyggelige oaser og den dejligste altan med udsigt ud over ‘The Shire’, hvor der er fuglekoncert om sommeren og påskeharer i foråret.

Men ja –  bordpladen er grim, og gulvet lakeret. Nothing fancy.

Ikke lige en stil for Jeppe K ;)

Jeg tror (og håber i øvrigt også) at den stakkels mand løb hjem og bad om forladelse hos ekskonen. Det virkede som om at han havde bedst af at ‘komme hjem igen’ <3

 

I slutningen af 2006, mødte jeg modgangen.

Perioden fra december 2006 og frem til november 2007, hvor jeg blev skilt, står på én gang lysende klart og uigennemsigtig tåget.

Nogle stemninger, blikke, ord, lyde, har frosset sig fast i mig, og sidder som små propper i mit system. Alt andet har jeg ganske enkelt fortrængt, og mindes først om det, når andre beskriver situationer fra perioden.

Det var hæsligt. Kiloene raslede af mig og jeg var med støt fart på vej mod på mit livs absolutte nulpunkt.

Jeg husker stadig at sidde i min Audi, på vej ud til en veninde, som jeg ikke havde set længe.

Ud af bilradioen kom en sang, hvis tekst nåede ind til kernen af situationen og alvoren i situationen. Konsekvensen af alle de følelser, som fór forvildet rundt i mig. “Grow or Pay”, lød det ud af højtaleren.

Tårerne trillede bare ned af kinderne på mig. Jeg nåede slet ikke at samle mig inden jeg mødte min veninde, og jeg kan huske, hvordan jeg bare forsvandt ind i et langt kram.

Jeg bliver igen berørt over det, når jeg skriver det her. Hvor var det bare vildt at opleve de mange venner, som støttede op. De var der bare! Sådan – virkelig! Og det er de stadig.

 

Også nye venskaber opstod i kølvandet af skilsmissen.

Det var som om en port åbnede sig til en skare af mennesker, som ville mig det bedste, og som troede på mig, når jeg selv tvivlede.

  • En mødregruppe, som stillede op den dag flyttekasserne skulle bæres ud. Det får jeg stadig en klump i halsen, når jeg tænker på.
  • En ungdomsveninde, som selv havde været en del af det liv, vi nu lagde bag os, boede i den opgang, jeg flyttede ind i. Vores børn løb ind og ud af dørene i strømpesokker, og har den dag i dag et tæt forhold som om de var søskende.
  • En ny nabo (Ann Fredborg), som lige havde nået at være ’til velkommen til nabolaget øl’ hos os, da hun så mig slæbe flyttekasser ud i bilen 2 uger efter: “Vi skal nok få dig luftet”, kan jeg huske hun sagde, min kære Ann. -Vi har været tætte veninder lige siden.

 

En anden kvinde, Christina Greve, trådte ind i mit liv lige deromkring, hvor hun fik sit første kamera.

– Hun, som tog fat på en karriere bag kameraet, og jeg som legede med foran kameraet, hvor jeg stille blev ‘fremkaldt’.

Det blev en proces, som fik stor betydning for mig …

Ud af det, blomstrede et venskab og business-sparrings-partnerskab, som er uvurderligt for mig.

Ud af det, blomstrede Diva Blog, som var min første blog (som jeg lukkede i 2016)

Ud af det blomstrede den kvinde, som gemte sig inde bag alt det beige tøj og de beige vægge, jeg havde levet i.

Ud af det, blomstrede…jeg!

Når jeg ser tilbage, kan jeg se, hvordan jeg gradvist foldede mig ud foran kameraet – og faktisk også på bloggen, sammen med alle de kvinder, som fulgte den.

 

For et par år siden holdt jeg mit foredrag “Connecting the Dots” for en gruppe kvinder

Jeg fortalte min historie – fra barndom til iværksætter. Fortalte, hvordan jeg havde vendt ‘stenene’ i mit liv, så de i dag er mine største forcer.

Lige fra min generte barndom, min introverte teenage-tid med digte og mine år overhalingsbanen med gourmet og Jeppe K.

Jeg fortalte også om min skilsmisse, og om min taknemmelighed over det stærke samarbejde, som jeg gennem tiden har haft med børnenes far.

Kort derefter, kom en kvinde hen til mig ved et netværksarrangement. Hun havde været til stede dén aften, og havde en invitation med til mig, som nok betød mere for mig, end hun anede.

Med sig, havde hun en invitation til Alter Meierhof!

Spa Tours, som hun er indehaver af, arrangerer ture til Alter Meierhof, og hun synes ‘at nu skulle jeg afsted’!

Alter Meierhof var et af de steder, som jeg IKKE fik besøgt i ‘opgangstiderne’. Jeg har siden da haft en drøm om, at engang, så ville jeg besøge dét sted – i mit nye liv.

Det var som om en cirkel sluttede, og noget nyt begyndte.

Som om jeg igen blev klar til at modtage, og for alvor træde ind i en power der ligger i, at jeg siden skilsmissen har bygget min egen business op, samtidig med at mit hovedfokus har været at få børnene harmonisk igennem hele forløbet.

Det lykkedes! Selvom jeg var pisse bange for at skulle starte forfra helt alene.

Selvom jeg tvivlede og mødte modstand undervejs.

Der var noget indeni mig, som stædigt troede på, at det ville lykkes.

Mit mål var at skabe en stabil business, som gjorde at jeg kunne lægge mig til at sove uden at have ondt i maven over økonomien. At mine unger kunne gå til de samme fritidsaktiviteter, som deres venner, og at vi havde råd til vores sommerferie i vores elskede Lønstrup.

Nu har min business efterhånden været stabil så længe, at jeg med sikkerhed kan sige, at jeg er kommet for at blive. Jeg har frihed, overskud og stoltheden over at klare mig selv og være til gavn for andre (primært) kvinder, som vil opleve samme succes OG BALANCE og STABILITET i deres liv.

Redskaberne, som fik mig herhen, hvor jeg er i dag, dem deler jeg med dig på Feminin Business – Maskulint Drive Online Mentorforløb & Workshop”. Det kan du læse mere om her.

Mange af kvinderne, som jeg hjælper på vej, viser sig at have mere til fælles med mig, end de aner. Derfor er det vigtigt for mig, at du kender min historie.

Make it grand.

P.S. Du kan læse et fint og ærligt interview med mig her på bloggen “Den som lyser”, som også beskriver meget af processen.

 

Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.

,

Om mål, manifest og modstand på Lalandia

Der er noget rørende ved at læse et håndskrevet brev til sig selv, som starter med:

“Kære …(dit navn) … “

Det føles rart at læse et brev, som man har sendt frem i tiden.

Et kærligt brev med intentionen om at skabe sig selv et godt år.

At læse sine dybeste ønsker for sig selv.

Der sker noget anderledes med ønskerne, når man skriver dem i hånden! Det er som om hele dit system forstår ønskerne på en anden måde – at du mener det alvorligt!

Manifest

Tidligere i december nåede jeg mit mål – min årsomsætning ramte præcis det tal, som jeg havde drømt om, og arbejdet helhjertet henimod!

 

Hele året har jeg haft Lalandia på mit visionboard på min telefon

Jeg nåede LIGE at bestille et ophold til mig, Morten & alle ungerne, inden året randt ud.

For at være helt ærlig, så har jeg lidt modstand på det der Lalandia – er ikke så vild med badeland og så’n.

Men en dag spurgte jeg mine børn:

“Hvad vil I gerne nå at opleve imens I stadig er børn – hvad ville være det ultimative?” Deres beskedne ønske kom prompte: “LALANDIA!!!”

I dét øjeblik blev det til et ønske dybt i min sjæl – at give dem dén oplevelse i deres barndom.

Så jeg besluttede, at vi skulle afsted, hvis jeg nåede mit mål om årsomsætning. Og der er ingen tvivl om at dén drivkraft bragte mig til mit mål!

Tilbage i november var jeg 150.000 fra mit mål, og var tæt på at give op. Men jeg så ungerne for mig i Lalandia, og så blev jeg VED!

I et samspil af VILJE, HANDLING og den succes, som min nye online workshop “Fra idé til online workshop” blev, skete det.

Jeg ønsker for dig, at du mærker dine ønsker dybt inde fra din sjæl, og jeg kan kun anbefale at du skriver dine drømme og ønsker ned, og bruger visionboard, remindere eller lignende, så du mindes om dit ønske til dig selv.

 

Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.

Husk, at alle er startet med NUL

Det er så let at blive svimmel, når man ser på ‘hvad alle de andre gør’ og ‘hvad alle de andre kan’.

Man kan blive helt overvældet og tænke ‘det når jeg da aldrig!’

Jeg har hørt det masser af gange under mine sessioner og på mine forløb.

MEN – HUSK nu, at alle er startet med NUL!

Nul subscribers på nyhedsbrevet

Nul likes på Facebook

Nul følgere Instagram

Nul på bundlinien.

Husk at alle engang havde NUL, da de startede.”

Det plejer at give mine kursister åndedrættet tilbage, så vi kan trække vejret, smøge ærmerne op, og komme igang.

Det handler i øvrigt slet ikke om, hvor mange du har på din liste/Facebook/Instagram …

Det handler om, om det er de rette, du har på din liste/Facebook/Instagram!

Fokusér i stedet på, at levere godt, solidt, autentisk indhold til dem du har, fremfor at fokusere på dem, som du ikke har!

Det har været min filosofi fra ‘day one’, og det  har virket fra ‘day one’. Det kan du bl.a. læse om her, hvor jeg fortæller om min WAUW-moment.

 

 

Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.

,

Divablog lukker! A walk down memory lane

Divablog er flyttet til www.dortelytje.com

“Er dét dén store nyhed, du talt om så længe?”, tænker du måske!

Ja, det er det!

For mig er det kæmpe stort! Og beslutningen har været helt vildt svær – og længe undervejs (over et år!).

Hvis du har fulgt mig længe, så ved du hvorfor.

Hvis du er ny i mit univers, så tænker du måske “What’s the big deal?”

Here’s the story!

Tilbage i 2008 – helt nyskilt og på vej mod et nyt liv, startede jeg en blog på WordPress. Jeg startede bare med at dele mine tanker og min livsfilosofi.

Jeg husker stadig suset, da ethundrede læsere havde ramt et indlæg første gang! Jeg syntes det var kæmpe stort … det synes jeg nu stadig. Mit netværk var søde til at bakke mig op, og dengang var folk også friske til at kommentere og interagere. Jeg elskede det!

En aften i min sofa med min veninde Christina Greve, blev vi inspireret af en energi! En energi der handlede om at være kvinde med full power og hvor man på ingen måde følte at man skulle nedtone sig selv. Den energi samlede vi i ordet ‘DIVA’ og startede en Facebook side sammen. Kvinderne var med på energien, og vi følte os connected med en hel bølge af kvinder, som var på samme sti som os!

DET VAR SÅ FEDT! Kort efter gik Christina igang som professionel fotograf, og jeg fortsætte med Facebook-siden alene.

Inden længe kunne jeg mærke at, at jeg havde mere at sige om det der DIVA POWER, end der kunne stå i en Facebook-status.

Derfor blev jeg enig med mig selv om at at starte Diva Blog og flytte min gamle blog derover. Divablog blev født!

Dét blev et eventyr, som kostede mig op imod 100.000 kroner i fejlinvestering, fordi jeg kom i hænderne på den forkerte webmand og fordi jeg valgte det forkerte websystem! Jeg skulle have været startet på WORDPRESS, så havde jeg da sparet de penge! … Men det er en helt anden snak.

Dorte Lytje

Diva energien voksede i mig og blev en del af mig. Jeg trådte mere og mere ind i mit powerfelt!

I takt med at energien – og bloggen – voksede, fulgte Christina med med sit kamera.

I processen tog hun billeder af mig, og det er SÅ sjovt at se, hvordan jeg går fra ‘fifty shades of beige’ til kvinde som står ved sig selv og sin power!

– Man kan simpelthen SE det på billederne!

Fra Diva til Dorte Lytje

Vi gjorde vilde ting (det gør vi nu stadig), som at tage overnatning i en suite på D’Angleterre, hvor vi tog ‘boudoir billeder’.

Jeg husker stadig tydeligt, hvordan jeg på et tidspunkt stod ude på suitens altan, som vendte mod Kgs Nytorv, iført englevinger, glorie og en lille negligé.

… I snestorm, vel at mærke!

Vi har haft mange stunder sammen, og Christina har været en uvurderlig sparringspartner efterhånden som vores begges business voksede og blev til det, det er i dag.

I 2011 lukkede jeg min klinik og gik all in på business-to-business!

Frem til 2011 havde jeg klienter i min klinik til både terapi og coaching, og min primære målgruppe var dem, som var ramt af skilsmisse, eller var i tvivl om de skulle skilles.

Men et behov for at få lov at lave mere business-to-business, voksede i mig, og en dag overskyggede det ALT!

ALT i mig skreg på, at jeg skulle i den retning, og til sidst var det så overdøvende, at jeg med kort varsel lukkede min klinik og afviklede de klienter, som gik hos mig. Indenfor 14 dage stod jeg uden klinik – klar til at starte på en frisk.

Jeg ville lave en online workshop!

– Og jeg ville lære andre det, som jeg havde bygget op via Blog og Facebook på så kort tid!

Så det gjorde jeg!

Jeg gik ud og købte for titusind kroner video-udstyr, og så gik jeg ellers igang fra en ende af. I 2012 kom min første online workshop “Få succes med din Facebookside”. Jeg husker stadig det rush det gav, da jeg solgte for 20.000 kroner den første dag!! (læs om mit “Wauw moment” >> her )

I dag har jeg tjent over 2 mio kroner på online produkter – strategierne har jeg samlet i et online kursus, – det kan du læse om her

Ret hurtigt indså jeg at man var for ALT for sårbar, ved udelukkende at satse på Facebook!

Samtidig gik det op for mig, at man rent faktisk kunne tjene penge på at blogge, og at der var nogle i udlandet, som levede af det! Derfor satte jeg mig for at nørde i, hvad der skulle til for at tjene penge på at blogge, og hvordan man kunne styrke sin business med en blog.

Ulempen ved Facebook (og andre sociale medier) er nemlig, at de laver ændringer, som vinden blæser. Man kan derfor ske at miste sine følgere på få sekunder, og alt det man har bygget op, er væk!

På en blog ejer man sit eget indhold, og kan bygge en base op, som bliver hvor den er!

Kill Your Darlings

Der findes et begreb indenfor den kunsteriske genre, som hedder “Kill Your Darlings”

Et eksempel på “Kill Your Darlings” kunne være, når en kunstmaler arbejder på et billede, og vælger at male et yndlings-element over, fordi det forstyrrer HELHEDEN!

Yndlings-elementet = The darling, kan have taget lang tid at lave. Det er et element, som kunsteren er glad for, stolt over, og som kunsteren har SVÆRT VED at skille sig af med. Men det kan være en nødvendigt, hvis helheden skal fungere. Sådan er med Diva blog.

Ligesom en kjole, som man er vokset ud af…

Diva blog føles som en yndlings-sang, jeg engang var glad for, men som jeg sjældent lytter til.

Eller som en yndlingskjole, som jeg elskede at have på, og har gode minder fra, men som ikke rigtig passer mig længere.

Det føles forkert at have den på.

Kasket - What would Beyoncé do?

Beyoncé’s Alter Ego – Sasha Fierce

Måske kender du historien om, at Beyoncé’s alter ego, “Sascha Fierce”?

I mange år, brugte Beyoncé en indre ‘stage caracter’, når hun skulle på scenen. Dvs. hun trådte ind i en ‘rolle’ – en del af sig selv, som hun kun brugte på scenen. Det var en del af hende, ligeså vel som alle andre dele, så det var altså ikke en maske, hun følte hun skulle iføre sig.

Sådan tror jeg det har været for mig.

Indtil disse ‘Diva sider’ var vokset sig så store at de udfyldte hele mig, så havde jeg “Diva’en” at træde ind i. Det er ikke noget, jeg har været bevidst om, før jeg reflekterer over det nu. Men i dag føler jeg at jeg rummer alle disse sider så meget, at det føles forkert at træde over i en anden karakter for at udfylde dem.

Den power, som jeg havde brug for at finde i mig selv dengang, er nu en fuld integreret del af mig!

 

Hvad skal der så ske nu?

Lukningen af Diva Blog er noget jeg har tænkt over i over et år! Det har virkelig været svært for mig!

Men nu er tiden inde til at samle det hele på dortelytje.com!

Det kommer til at betyde at:

  • Mine yndlingsindlæg er flyttet med over på dortelytje.com
  • Mine anmeldelser af workaways, getaways og udvalgte ting, som er med til at forsøde min livsstil, nu er at finde på dortelytje.com
  • Jeg træder mere personligt ind på dortelytje.com og at jeg fremover OGSÅ vil dele personlige indlæg (i nogle tilfælde, hvor de er meget personlige, deler jeg dem KUN på nyhedsbrevet, som hører her til siden!)

Tak til alle jer, som har fulgt mig helt fra starten af! Jeg føler mig stadig meget forbundet med jer, og det elsker jeg!

anti jante loven

Du finder min nye side på Facebook – her

På Instagram kan du finde min business profil her @femininbusiness og min private profil her: @dortelytje_com

 

Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.

Tænk at nogen forbinder MIG med drive!

“Dorte, hvor ville jeg ønske jeg havde bare lidt af dit drive”, skrev én til mig forleden.

“Oh my!”, tænkte jeg med det samme! “- Det er altså sjovt! – Tænk at NOGEN i denne verden, forbinder MIG med DRIVE!”

Mig, som altid er blevet kaldt for magelig (fordi det er sandt).

Mig, som lige skal have 3 kopper kaffe inden jeg vågner, og som arbejder bedst mellem 11 og 23.

Mig, som altid er i sidste øjeblik med alting, men altid når det på målstregen.

Men så gik det op for mig, at det er fordi jeg har ramt nerven i min mission, min drøm og mit virke.

Når man rammer dén nerve, så flyder det

Jeg kan ikke lade være.

Det kommer bare – ukompliceret og ufiltreret.

Og når jeg er i netop dét flow – så rammer jeg også ind i hjerte og mission, som er ude på den anden side af skærmene.

Det elsker jeg. Der findes næsten ikke nogen større tilfredsstillelse for mig.

Det er klart! Det er også dér, jeg brænder i min passion og mission, så selvfølgelig skal det sitre fra hjerte til fingerspidser!

Hvor meget og hvor lidt skal du dele om dig selv?

Hvor privat man skal være på og hvor meget man skal dele, når man bruger De Sociale Medier i sin branding og markedsføring?

Det er et af de spørgsmål, som jeg oftest får stillet!

Og jeg VED godt at det kan føles svært. Lige indtil man har fundet ‘sin melodi’. Så bliver det nemlig pludselig legende let.

Men kan man være for privat?

Det spørgsmål findes der mere end ét svar på! Min personlige holdning er, at det kan man godt. Men der findes faktisk nogle, som bevidst markedsfører sig på at være ekstremt privat, og det er det rigtige for dem.

Pointen er:

  • Det er individuelt
  • Det er DIG selv, der skal finde grænserne!

Når du har fundet grænserne, så finder du også dine læsere. De vælger nemlig til/fra udfra om dine grænser passer til dem, og på den måde går det hele op i det store regnestykke.

De sociale medier skal du bruge til at vise at du lever i integritet!

At du lever, det du siger.

At du selv har løst gåden. At du har løst udfordringen, som dine kunder stadig står med.

Men … Du fejler også ind i mellem. Det gør vi alle.

Det skal du give dig selv plads til!

Det handler ikke om at du skal være perfekt!

Det handler om at du skal samle dig selv op, når du vælter/fejler.

Det er jo præcis dén udfordring dine kunder står med dag efter dag efter dag.

Forskellen er ikke at du aldrig fejler.
Forskellen er at du har værktøjerne til at rette op på det, og at komme tilbage på sporet igen.

Få øvelser til at finde dine egne sunde grænser – én gang for alle

Øvelserne finder du i modulet “Autentisk Branding” på ‘Feminin Business med Maskulint Drive’-kurset.

Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.

Giv dig selv lov til at fejle. Del kun dét, som du kan stå ved!

Mit råd til dig i dag omkring integritet, er ret simpelt:

Gør det du siger, at du vil gøre.
Ellers – så lad være med at sige, at du vil gøre! Så simpelt er det.

Det syner lidt skrappere end det er ment, når jeg ser det stå sort på hvidt. Og dog.
For igen, så er det sagt i kærlighed. I et ønske om at min stemme når ind til din inderste kerne, som skriger efter at blive bevaret og

Grunden til at du ikke skal sige noget du ikke mener er, at det giver dig en STÆRK autenticitet.

Det giver dig også en stærk connection med andre mennesker – med din målgruppe!
Du behøver heller ikke sige det modsatte – altså ‘hænge alle dine trængsler til tørre i det offentlige rum’!
Det er slet ikke dét, det handler om lige nu (det skriver jeg faktisk lidt om til dig søndag aften (og det er noget, som jeg har stort fokus på på kurset)).
 

Nej – min pointe er:

Tag presset af dig selv.

Giv dig selv lov til at fejle.

Del kun dét, som du kan stå 100% ved!

Lad mig komme med et par eksempler:

  • Hvis du lægger et billede solskinsbillede på Facebook og skriver: “Åh hvor jeg nyder solen og nærværet med ungerne” -> Men i virkeligheden tænker på arbejde og stress over sand i vaskemaskinen, når du kommer hjem. -> Så lad være med at lade som om at du nyder solen og nærværet. Rum i stedet, hvordan du egentlig har det og ‘vær med det’. Der er ingen grund til at kaste mere skyld på situationen ved at poste ønske-scenarier på Facebook.
  • Eller hvis du står til et netværksmøde og hører dig selv sige: “Jeg er også ved at udvikle et online kursus om….” -> Så sig det kun, hvis det er sandt. Ellers – så justér og sig “Jeg drømmer om at udvikle et online kursus om….”. VENT til det er sandt!
  • I stedet for at sige: “Jeg nyder min juicekur og det er bare vildt så meget den mætter”, men i virkeligheden kommer til at spise Marabou til frokost -> Så lad være med at dele ‘the fake version’ – Vær blid ved dig selv!! Lad være med at lægge pres på dig selv.

 

Altsammen opfanges af nemlig modtageren i ubevidste signaler. På mystisk vis – også på Facebook.

Nogle vil måske endda mene at det optages via spejlneuronerne i modtagerens hjerne, men den kan vi tage en anden dag ;)
I hvert fald så ses det i din mimik, dit kropssprog og dine øjne om du taler sandt.
Og de små usandheder er jo helt overflødige. Det er dét, der er min pointe!
For du er ok lige som du er. Og det er ok, at du ER LIGE DÈR, hvor du er.
Du skal ikke puste dig op for at få succes.

Du skal turde gå vejen, og have dig selv med hele vejen – skridt for skridt!

 
anti jante

På den måde opbygger du stille og stødt en autenticitet og karisma, som ikke alene giver dig succes, men også en personlig lykkefølelse, som er uden sammenligning!

Det er min erfaring, at det er en ufattelig tilfredsstillende måde at leve på. Du behøver ikke at være bange for at blive ‘busted’ fordi du véd at alt, hvad du siger og deler fra nu af, det er 100% sandt i det øjeblik, du deler det.

Ellers deler du det ikke.

Simple as that.

Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.

,

Om integritet, råstyrke … og mit elskede Lønstrup

Jeg skriver til dig fra Skagen. Mit elskede Skagen.

Foto: Christina Greve
Min veninde (Christina) og jeg tager ofte til Skagen for at arbejde.

Det er forkælelse – både for min business og for mig. The perfect combi.

Energien heroppe er helt speciel, og vi har det perfekte workflow sammen.

Nogenlunde samme døgnrytme.

Hver vores Mac.

Hver vores business.

Men en masse fælles interesser og erfaringer, som vi kan sparre omkring i de små kaffe-oaser, vi tager os.

Og så elsker vi naturen, lange snakke på terrassen om aftenen og at hygge om hinanden med lækker mad.

Og denne gang var jeg faktisk forbi mit elskede Lønstrup på vej herop.

Jeg ville vise Christina, hvorfor jeg vender tilbage til Lønstrup hvert år, og drages af byen.

Foto: Christina Greve – se også hendes indlæg om Lønstrup her

Lønstrup er en lille perle med gule fine dukkehuse, Vesterhav og klitter.

Men det som fascinerer mig ved Lønstrup, er dens råstyrke!
Midt i Lønstrup er nemlig et sår. For engang for over hundrede år siden, rev Vesterhavet byen midt over i et voldsomt skybrud. En historie om naturkræfter, og sårbarhed – ydmyghed. På billedet ser du mig gå i det, som engang var en flod af uvejr, som rev 6 huse med sig i havet. I dag er det en smuk, bevokset kløft, som minder om livets cyklus og evne til at hele.

Lønstrup er også byen, som huser “Mårup Kirke” og Rugbjerg Knude tårnet.

Begge dele er tæt på at styrke i havet, fordi bølgerne grådigt æder sig ind på kysten lige dér.

Det minder mig om, at livet er skrøbeligt – og at det skal LEVES!

At det skal leves nu!

Om ti år, står Rugbjerg Knudes tårn der ikke længere, og kirken ville forlængst være styrtet i havet, hvis ikke det var fordi man er igang med at flytte den.

Men jeg vil ikke ‘bare’ leve mit liv – jeg insisterer på at leve det i integritet!

At leve i overensstemmelse med sine værdier og drømme, er noget jeg er meget optaget af. Så jeg har lyst til at dele et par af mine indsigter med dig. -Du kender garanteret allerede selv de indsigter, jeg deler, men nogle gange kan det være godt at blive mindet om dem.

– Mit formål med at dele dem med dig er faktisk, at jeg ønsker for dig, at du justerer dine forventninger til dig selv.

JEG tror på, at du nok skal nå din drøm. Men du skal hverken have en mental fibersprængning på vej derhen – eller føle at du skal ‘fake’ dig til succes.

Der findes en vej, som gør at du kan komme i mål.

Jeg ved det – for jeg har selv gået den!

 

Den første indsigt kommer her:

For mig er integritet = Walk the talk!

Men jeg vil gerne lige tage den et skridt videre.  – Faktisk to.

 

For det første, så er integritet ikke ‘bare’ … “walk the talk”!

Integritet er:

To walk the talk – even when no one is watching

 

For det andet, så vil jeg opfordre dig til handling!

Dvs.

To actually WALK – not just talk ;)

 

Begge dele er sagt i al kærlighed. Og nu skal du høre, hvorfor:

Jeg tror på at der er en stor smerte forbundet med ikke at leve i integritet!

Jeg tror faktisk på, at man kan få stress og depression af det!

Hvis jeg skal tage den endnu længere, så vil jeg gå så langt som at sige, at jeg tror på at man kan depression af ikke at udleve sit livsformål!

Jeg tror det er en af grundene til, at så mange lider.

Når jeg taler til dig om smerte – og om stress, så er det fordi jeg kender til det.

Jeg har haft mit stresskollaps – tilbage i 2003. Det er der faktisk overraskende mange på mine hold, der har oplevet. Og det passer også perfekt, for mit forløb lærer kursisterne at drive business OG bevare sig selv samtidig!!

Depressionen har jeg heldigvis undgået, men duften af den var noglegange så nær, at jeg følte den åndede mig i nakken!

Indtil jeg lavede en drastisk ændring!

Jeg besluttede mig for at inddrage følgende 3 elementer i AL business, jeg skulle lave fremover. Det betød oprydning, ansvar og udluftning i min business. Men også en periode med optimisme, stolthed, højt selvværd og – ja – faktisk som om der blev tændt et lys indeni. For ikke at tale om alle de skønne hjælpere, jeg begyndte at møde på min vej.

 

De 3 elementer er:

21

Hjerte  &  Mavefornemmelse  &  Hjerne (!)

Ofte sidder vi fast i vores følelser.

Bliver ved med at tænke og analysere. Bliver ved med at drømme og finde undskyldninger!

Og til sidst gør det NAS ikke at rykke på det!!

At blive ved med at lade som om. At blive ved med at nøjes.

At blive ved med at høre sig selv sige den samme sang til folk, når de spørger, “hvad der blev af drømmen”.

Dét der med at LADE SOM OM. Og nøjes.

Det føles ikke særligt rart!

 

Så kære du:

Dette blogindlæg – dette budskab – var en kærlig opfordring til at se på dig selv med milde øjne. At sænke skuldrene og ‘få fat’ i drømmen – helt indefra.

Mærke den. Mærke, hvad det ville gøre ved dig, at udleve den. Fornemme, hvad det ville gøre ved dit liv, at nå derhen. I integritet og med Frihed & Uafhængighed i hver sin hånd.

 

Men OGSÅ:

At tillade dig selv at gå vejen – 1 skridt af gangen. Tillade dig selv at modtage hjælp. At vokse med opgaven. At se dine forhindringer i øjnene og give dig selv lov til at løsne op for dem – 1 for 1.

Jeg forsikrer dig for, at du vil møde hjælpere undervejs!

Hvad var indsigten?

At bruge BÅDE hjerte, mavefornemmelse og hjerne, når du navigerer i din business.

At du ikke lader dig selv sidde fast i følelser eller frygt, men giver dig selv plads til at sætte handling på.

Lidt af gangen.

1 ting af gangen.

For husk på:

Al undertryk kræver forløsning – eventually.

Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.