Posts

Cahana – mit løfte til mig selv

Her i marts blev jeg 40 år.

Det kunne jeg skrive mange floskler om. For jeg har det også sådan, at når jeg runder et hjørne, så kaster det tanker af sig. Jeg havde vist mere krise over at blive 30, men jeg synes stadig at det er underligt at jeg er … 40!

Jeg føler at jeg er der i livet, hvor jeg gerne vil være. Og jeg tror egentlig at det er dét der gør mest nas, når man runder hjørner eller bare får et år mere på bagen:

Om man lever i overensstemmelse med den, man ønsker at være – og om man har opnået de mål og drømme, som man havde håbet på ved den givne alder.

(se billeder fra min fødselsdag på min Instagram her)

Det kunne ikke være en mere perfekt timing for mig – at få et Cahana smykke!

Min konklusion på min fødselsdag, blev nemlig: at alt er godt.

Så lige nu ligger der et mentalt arbejde for mig i at forblive i mit hjertes energi og nyde det sted i livet, jeg – og mine unger – er lige nu.

Alt er godt. Lige nu. THAT calls for celebration.

Inde i mit Cahana smykke, ligger en lille seddel med mit løfte til mig selv.

Tanken med Cahana smykkerne er nemlig, at man skriver sig ønske/løfte/mål ned på en lille seddel, som man ruller sammen og lægger ind i smykket. På den måde bærer man sit løfte ved hjerte hver gang man har smykket på. Det er en fantastisk reminder, og det har en helt magisk virkning.

Hver gang jeg ser eller rører ved smykket, mindes jeg om det løfte, jeg har givet mig selv.

Sammen med smykket, valgte jeg en ‘token’ formet som en Fjer, fordi det siges, at når man finder en fjer, er det fordi en engel har været forbi.

Jeg valgte også en anden ‘token’ med teksten “Enjoy”.

Den skal minde mig om at nyde de mange gode ting, som er i mit liv, og min commitment til at forblive kreativ og legesyg og gøre de ting, der nærer min sjæl.

Jo mere jeg nærer min sjæl – jo mere succes har jeg – også i min business.

Du kan læse mere om Cahana, og Rikke, som står bag smykkerne her: Cahana

Du kan også følge Cahana her på Instagram

 

Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.

,

Falsled

Jeg kan næppe finde en mere romantisk ramme for en forelskelse, end Falsled Kro. Selv turen derned gennem alléerne som snor sig ned igennem Fyn, er romantisk.

… Og selvom det muligvis ikke var chaufførens favorit, så fik jeg ‘mit moment’ da jeg satte “Hymne de l’amour” på anlægget og lænede mig tilbage i Dolly (min lille bil, red.) og bare mærkede forventningens glæde om, hvilken oplevelse, der ventede os, når vi nåede frem.

Første ophold sammen. Helt nyforelskede.

Tænk at være så heldige, at blive inviteret til Falsled. Et af de mest romantiske steder i Danmark, hvis du spørger mig.

At blive modtaget på Falsled Kro er en oplevelse i sig selv.

Det er som om, at de formår at modtage én, som var man en længe ventet gæst. Der er – med andre ord – personlighed at spore. Og personale, som har tid til at værne om den tidslomme af luksus, man træder ind i, når man ankommer. Sådan SKAL det være, sådan et sted, som Falsled. Og det er det også.

Jeg var meget spændt på, hvilket værelse vi ville få!

Og jeg blev ikke skuffet! Faktisk fik vi præcis dét værelse – ja det var endda en suite – som jeg har vredet hovedet af led for at lure, når jeg er gået gennem parken dernede tidligere. Jeg har nemlig altid undret mig over om der mon gemte sig et værelse inde bag den lille udestue. Og det gør der! Værelse nr. 1. En suite i 2 etager med udestue, badekar og hele pivtøjet.

Efter vi havde få os indlogeret på værelset, ventede der os kaffe i gårdhaven.

Formidabel kaffe – og et kunstværk af en kage!

At sidde der og blive puslet om at tjenerne, lytte til vandet klukke i springvandet ved siden af – og bare smile lidt i solen. Ham dér overfor, som bare så SÅ dejlig ud! Marvelous!

Efter kaffen gik vi en tur ned til vandet. Vi bestemte os egentlig for at komme ret hurtigt tilbage, da vi gerne ville have lidt tid på det fine værelse også.

You know – afslapning, langt bad og god tid til at klæde om inden middagen.

Jeg elsker det simpelthen.

 

Vores ophold var “den helt store pakke”: Hallundbæks Ophold.

Hallundbæks Ophold er luksus fra ankomst til afrejse.

  • Summerbird chokolade på værelset.
  • Førnævnte eftermiddagskaffe og kage.
  • Velkomst champagne + snacks ‘ved pejsen’ inden middagen.
  • 8 retters menu i den smukke restaurant
  • Kaffe med petit fours
  • Morgenmad (den bedste hotel-morgenmad, jeg nogensinde har fået!)

Når man gæster Falsled, så er der noget helt specielt over at sidde ved pejsen inden middagen.

Man plejer at få små vagtel æg, som man sidder og piller og nyder dér ved pejsen. Det er der noget helt rituelt og meditativt over. Dem fik vi desværre ikke denne gang, så jeg var ikke helt glad over snack-situationen.

Til gengæld fik vi den bedste aperitif, jeg længe har fået.

En kir rouge, tror jeg vintjeneren kaldte den: Cassis med rødvin – med en kølig Beaujolais. Formidable!

Imens vi sad der ved ildstedet med vores kir, sad vi og talte om, hvilken mad vi kunne lide – og ikke lide.

Der er så meget nyt at finde ud af om hinanden, når man lige har lært hinanden at kende. Heldigvis har vi dét til fælles at vi har lyst til at smage en masse lækker mad.

Det var første gang, jeg smagte ægte Kaviar!

Smagsnuancerne var perfekt afstemt, og serveret med ske, lavet af ben, – påpegede min bordherre; kaviar må åbenbart ikke spises med sølv eller metal ske, da det tager smag fra metallet.

Derfor ske lavet af ben!

I love them details.

Det smagte himmelsk! Det er åbenbart lige mig!

Romantik i særklasse!

At sidde der i restauranten på Falsled – og kigge ud over parken og se de store, oplyste træer… Det er SÅ romantisk. En kæmpe oplevelse, som jeg er dybt taknemmelig for at vi har fået lov at få sammen.

Efter en fabelagtig aften, trissede vi hen over brostenene arm i arm. Hjem til værelse 1.

Vi valgte at få vores morgenmad over på værelset, så vi kunne sidde i ro og mag i vores lille udestue og spise og nyde de sidste par timer sammen.

Falsled’s morgenmad er uden sammenligning den bedste morgenmad, jeg har fået på de luksus-hoteller, jeg har besøgt igennem tiden. Der er bare noget over at sidde der på værelse med morgenmad i sølvkupler, vagtel-spejlæg og alskens lækkerier.

Hvis man skal have morgenmaden over på værelse, så koster det ekstra – og man skal huske at bestille det hos personalet. Men jeg synes det er det hele værd!

Det er virkelig luksus!

 

Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.

Luksus på Alter Meierhof

I sidste uge var jeg på Alter Meierhof.

En drøm, der blev til virkelighed!

Et ønske, der har stået på mit visionboard i årevis. Så jeg vil gerne sige en særlig tak til Spa Tours, som gjorde det muligt for at mig at realisere dette ønske!

Jeg trængte til at komme ned i gear – til at lade mig falde tilbage i en tung dyne af velvære.

Jeg er i periode lige nu, hvor der er meget ‘run på’, så tidspunktet var genialt. Jeg har gang i mange fede ting, men selvom man arbejder med sin passion, så er man ikke fritaget for stress!

Heldigvis har jeg haft ‘my share of stress’, så jeg kender godt min grænse og er ret god til at balancere den. Jeg passer på mig selv og kender mine grænser, og prioriterer at lade mig selv op, så jeg kan være der 100% for mine børn, venner, familie og kære kunder, når jeg har lovet det.

Det handler om at få lagt åndehuller, pusterum og lysglimt ind i mit liv.

Sådan noget har jeg lært at planlægge – at prioritere! For det er nemlig det, det handler om: prioritering!

Sætte dét dér kryds i kalenderen, – selvom det så er om et halvt år. Få aftalt, booket, og hvad der nu skal til.

Christina og jeg sætter 1-4 ture af om året. Nogle er éndags-ture. Nogle er sommerhus ture. Og nogle er luksus-ture!

Vi elsker dem alle! ALLE turene!

Men vi elsker altså vores luksus ture RIGTIG, RIGTIG meget! ;)

Alter Meierhof har altid stået som det ultimative spa-ophold sted!

Og jeg har ellers set mange luksus wellness-steder, og luksus hoteller rundt om i Danmark og Europa. Men Alter Meierhof står som noget helt specielt. Mange af mine venner har været der, og kommer der som faste kunder. Det siger jo ALT. At folk kommer igen og igen.

Så faktisk har Alter Meierhof stået på vores ønskeliste, til vores Divas On Tour, længe. Vi har altid et par luksus-steder i pipeline, som vi gerne vil besøge. Så da Lejla fra Spa Tours inviterede os til Alter Meierhof, så takkede vi JA med det samme!

 

At få lov at hive stikket ud. Bare være FRIE og GLADE. Det er SÅ fedt!

Bilturen er en fornøjelse i sig selv. Kaffe i kopholderen, og så ellers taget af og musikken på!

Vi fik en velkomst, som jeg aldrig før har oplevet, og følte os som ægte VIP’s. Det kan sådan en par Diva’er altså godt lide! ;)

Alle smilede med dét der glimt i øjet, hvor man kan fornemme at det er et ægte smil.

Og med over 100 medarbejdere til lige godt 50 værelser, så var serviceniveauet helt deroppe, hvor man kun tør drømme om!

Vores værelse …. eller rettere – suite – suk!

Suiten (værelse 325) var i 2 plan og med fjord-udsigt. Soveværelse ‘upstairs’ og så en tv-stue med lækre lænestole nederst.

Private spa i badeværelset…som var adskilt fra toilettet (lækker detalje, som mange kvinder ELSKER!)

Lækre, vamsede badekåber.

De lækreste chokolader og petit fours, som ventede os.

… Og ikke mindst: dette personlige brev!

Det hele var ligesom den perfekte, kæmpemæssige dundyne, som man kunne kaste sig falde tilbage i tillid og frit fald. Lade andre tage over. Bare lade sig guide og nyde og slappe af. Nothing else.

Se lige her – allerede i dag!

 

Kærlighed i hver en sten, hver en dråbe – hver en detalje!

Alter Meierhof er bygget og drevet af Familien Theilen, som har så meget kærlighed til hotellet, at det mærkes i enhver detalje.

Det er helt ufatteligt, at hotellet er bygget i 1999! Jeg var sikker på at det var et gammelt, historisk sted. Sådan føles det! Det føles som at komme til et gammelt familiehotel, hvor man er ventet – hvor man er velkommen.

Alle omkring en, sætter en ære i at få en til at slappe af og føle sig rigtig godt tilpas.

2 Michelin Stjerner

Hvis man er til gourmet, så kan man opleve en aften ud over det sædvanlige på den 2-stjernede Michelin-restaurant “Meierei Dirk Luther”

Der nåede vi ikke ind. Vi nød i stedet maden i brasseriet. Og det er i sig selv en dejlig oplevelse. Jeg ville til hver en tid vælge “A la Carte”-menuen fremfor dagens menu. Der er langt mere at vælge imellem, og lækre, lækre brasserie-retter!!

En dag fik vi endda – i ægte Pretty Woman stil – bragt frokosten op på værelset.

Det var – igen – en gennemført oplevelse: Sølvkupler og rulleborde! Og altså – dén frokost!!! Jeg kan stadig smage de der lakse ‘tærter’ og dén Vitello Tonnato.

Årh, hvor var det luksus at sidde der i badekåber – med sølvkupler – og lækker mad – i en suite med fjordudsigt. Jeg glemmer det aldrig!

Men jeg er altså nødt til at nævne morgenmaden – helt for sig!

Jeg har ALDRIG (!!) på nogen af de luksus-steder, jeg har besøgt rundt i Europa (!!) fået så lækker morgenmad !!

Alter Meierhof rydder listen, og stryger helt til tops på morgenmaden!

Der var ALT! Inkl. champagne, pandekager og milkshakes!

Spa’en – en mind-blowing oplevelse

Jeg har hørt meget om Spa’en på Alter Meierhof! For den er MEGET smuk! Og de har ry for at have dygtige behandlere.

Især deres Hammam er legendarisk!

Vores dag i Spa’en startede med at vi kunne klæde om på værelset, og køre direkte ned i Spa’en i vores badekåber + de klip-klapper, der var på værelset.

Vi nød en times tid i Spa’en inden vores første behandling, så vi kunne prøve de mange dampbade, saunaer og lign. Jeg havde en næsten religiøs oplevelse ved at prøve poolen! AND I’M NOT A POOL PERSON!

Men ser du:

Denne pool fortsætter udenfor!!  Den fortsætter ud igennem en glasdør, som åbner automatisk, når man svømmer ud (se videoen fra spaen på Alter Meierhof her –>)

Vandet er stadig varmt, men at komme fra varm til kold luft og opleve, hvordan himmelen åbner sig over én. Det er virkelig smukt. Udsigten fra poolen er et ‘infinity-view’ ud over fjorden, og når poolen stopper, så kan man dufte græsset og nyde udsigten derfra.

Jeg havde virkelig et ‘moment’ dér for enden af poolen. Sjældent er jeg 100% til stede. Men det var jeg der, – og det føltes enormt befriende!

Faktisk stod vi op tidligt næste dag, på vores afrejsedag, for at få lov at opleve dette én gang til!

Hamam i dobblet-rum!

Vores Hamam-massage foregik i Hamam-området. Der er et helt område af Spa’en, som er indrettet specielt til dette. Det er virkelig smukt! Meget unikt!

Vi blev hentet af selveste ‘Hamam Meister’, som både skulle massere den ene af os, men også fungerede som vores guide i forhold til, hvad vi skulle gøre. F.eks. skulle vi starte med at gå i dampbad for at klargøre huden.

Hamam massagen var en ekstremt sanselig oplevelse.

Jeg var især optaget af duftene, lydene, og de forskellige bevægelser, der var. Det var næsten rituelt, og dermed også en behandling man helt kunne overgive sig til, og bare lade sig nusse om. Jeg kan blive helt salig, bare ved tanken.

Som en del af Hamam-behandlingen, blev vi efter behandlingen, ledt hen til en vandseng. Her kunne vi hvile os, imens der blev bragt os et glas tyrkisk the og lidt lækkert sødt til ganen.

Vandsengen, som man hviler i, efter at man har få Hamam behandling

Efter 1 times tid i Spa-området, blev vi hentet til vores næste behandling:

En Shiseido ansigtsbehandling.

Det er faktisk 100 år siden jeg sidst har fået en ansigtsbehandling! ALT for længe siden! Åhh, hvor var det dejligt.

Hovedbundsmassage, ansigtsmassage, rens, øjenbryn, masker, cremer. Bare det at blive nusset om. Det var SÅ skønt!

Top professionelt – og samtidig en venlig og personlig betjening. Det er virkelig en kunst, men jeg elsker bare, når det sker!

Alt i alt: JEG VIL TILBAGE!

Jeg er forelsket i det sted, og jeg ved at vi ses igen! Det føles som kun en smut-tur væk, og jeg glæder mig til igen at svømme i poolen, spise den lækreste morgenmad jeg nogensinde har fået.

Så vil jeg en tur ind til Flensborg og spise frokost. Og besøge Glückborg Slot, som vores kongehus har rødder i. Gå i skovene og langs vandet. Det er et virkelig smukt område.

Men mest af alt, så glæder jeg mig til at bruge en hel dag i spa’en og booke endnu flere behandlinger. Og til at møde de mange dejlige smil igen.

Spa Tours, som inviterede os, arrangerer også:

Lidt længere ture: 2-4 uger – til mennesker som ønsker genoptræning f.eks. i Østeuropa (Budapest, Tjekkiet osv.) inkl.  fly, transport, lægetjek, behandlinger osv.
Ren velvære — massage, god mad. Luksus og afstressning.
Konference, kursus, møde, strategiweekend eller blot et hyggeligt arrangement for medarbejderne.
Vi så fasciliteterne på Alter Meierhof, og det var helt i top!Læs mere om alle mulighederne for luksus firmature i Spanien, Danmark, Tyskland etc her

Be first to know:

Følg med i, når er nye tilbud og destinationer!
Klik ind her og følg med på Facebook eller Instagram.